onsdag, januar 20, 2010

En deciliter elefantpis

Hvad sker der lige for de der restauranter, hvor man betaler +1000 kr. for et måltid? Hvis man kigger på menukortet, ser det altid ud som om, at kokken har fundet på retterne ved at spise 17 dansetabletter, tage crystal meth, sniffe Karlsons Klister og derefter citere sine menuforslag til en analfabet.

Da jeg den anden dag var på Malling&Schmidt - en af de restauranter, hvor man skal plyndre børnenes sparegris og indløse naboens tomme flasker, hvis man ikke vil betale regningen med en hurtig spurt ud af døren – fik jeg blandt andet serveret nedenstående:
Syltet peberfrugtskind indkapslet i en plastikkugle, der krævede fessorterningeegenskaber at åbne. Og inden i plastikkuglen var der fannerme endnu en plastikkugle, hvor der var mere mikroskopisk mad. Da var jeg allerede ved at dø af sult, så jeg hulkede bare.

Snekrabbe på vand

Efter den ydmygelse stod den på snekrabbe og østers serveret på en frysepose indeholdende 1,7 liter vand. No shit! Der kom en tallerken ind med en gennemsigtig plastikpose fyldt med vand, og oven på lå maden. Som den cirka 17-årige tjener sagde: "det giver en følelse af, at man spiser havets grøntsager".

Jeg er målløs - jeg aner ikke engang, hvor jeg skal begynde. For det første, så nærmest pralede knøsen med, at der var en gæst, der på et tidspunkt havde fået søsyge, så vedkommende måtte gå en tur udenfor, for at nappe en mundfuld frisk luft.
HEY, måske var det et vink om, at I ikke skal servere mad oven på vand?
For det andet, så er grøntsager noget, der kommer op af jorden. Tang er ikke grøntsager, comprende?

Efter matrosmaden gik vi videre til knækbrød og svensk ahornsirup med nedfrosset blåskimmelost smuldret på et råkostjern.
Det er muligt, at jeg er en simpel bonderøv med manerer, der får Carl Mar Møller til at ligne Dronning Margrethe, men ost skal serveres ved stuetemperatur. Det smagte da også af lort. Måske ikke direkte af lort, men som jeg forestiller mig, lort må smage.
Hvorfor går kokkene altid over gevind på de fisefornemme restauranter?

Ovenstående mad er jo så grotesk, at man overhovedet ikke bliver overrasket, hvis tjeneren kommer ind og siger: "Næste ret er en suppe baseret på elefanturin. Ja I hørte rigtig. Elefanturin. Vi har hældte 200 liter vand på en elefant, bundet en knude på dens pik og ventet 14 dage med at binde knuden op. Så har vi tappet vandfaldet og kogt det i 18 timer, indtil der kun er den deciliter, som nu er blevet serveret i det dværgkranie, som I har stående foran jer. Bon appetit!".

Ingen øl her

Men skidt pyt med maden, for de serverer jo god vin til...
Nu er der bare den krølle på halen, at jeg ikke kan lide vin. Jeg drikker øl, og jeg ved godt, at vinsnobber rynker på næsen af den slags, men jeg synes ærlig talt ikke, at jeg har brug for endnu en last oven i mit overforbrug af hermesetas.

Når man på en fin restaurant siger, at man ikke drikker vin, så ser de altid på en, som om man lige har sagt, at man egentlig synes, at det er helt naturligt at gå nøgen i Føtex. (Prøv det, du kan jo altid sige, at du har ombestemt dig, når du ser tjenerens ansigtsudtryk).
Så jeg sagde "Jeg drikker ikke vin", hvorefter tjeneren kiggede på mig, som om jeg lige havde sagt, at jeg egentlig synes, at det er helt naturligt at gå nøgen i Føtex.

Havde han øl? Havde han fuck.
Han blev nødt til at sende et bud over til en anden restaurant, hvorefter jeg fik serveret den samme slags øl til alle retter.
Min kone tog vinmenuen, og faktisk er jeg glad for, at jeg bare kan sidde og stirre tomt ud i luften, når tjeneren begynder på beskrivelsen af vinen, for det er altså mere vrøvlet end en kok på 17 dansetabletter, crystal meth og Karlsons Klister.
To gange sagde tjeneren, at vinen havde en herlig bismag af vingummi. Hvis det er et kvalitetsstempel, så kan de sgu bare købe noget kølervæske i Østrig og opløse et par Haribo vingummibamser.

En helt speciel vin

Og hvorfor er det, at vinen altid kommer fra en lille vingård i en lille by i Italien, hvor restaurantejerne personligt tager på ferie hvert år?
Mit regnestykke går sådan: Hvis vinen fra den lille vingård var god, ville den lille vingård så ikke hurtig blive en stor vingård, som skovlede penge ind?
Jow den ville, og altså er al den snak om "en helt speciel vin" noget bullshit, som skal få gæsterne til at falde på halen.

Nå, men man skal også se på det positive. Forrige gang jeg var på en fin restaurant – lad mig bare nævne den ved navn: Koch'erier – vågnede jeg op om natten og måtte op og ørle, fordi maden var så fed, at en gris ikke engang ville røre ved den (ja, jeg er en bonderøv, så jeg spiser op).

Næste gang går turen til McDonald's.

tirsdag, januar 12, 2010

Min kone fandt mig i seng med en anden

Jeg kryber til korset og indrømmer, at jeg har været min kone utro. Det føles passende at dele min skam på internettet.
Jeg har igennem længere tid haft en affære med en af hendes veninder, og en dag, da jeg følte mig sikker på, at hun var ude, kom hun hjem og tog os på fersk gerning.
Det var enormt pinligt, og hun råbte og skreg "jeg hader dig, jeg hader dig" flere gange.
Jeg sprang op af sengen og prøvede at berolige hende, men hun råbte, at hun ville have en skilsmisse på stedet.
Jeg prøvede at klamre mig til hende, men hun blev virkelig vred og vente sig om for at gå.
Jeg håber dog, at hun kommer tilbage til mig, for da hun gik, sagde hun "Så længe jeg lever. Så længe mit hjerte slår. Så længe vil jeg elske dig. Men du er en rullesten. Du har ikke nok i en. Derfor må du gå din egen vej."