lørdag, november 03, 2007

Quiz: Kan du blive fodboldagent?

Har du kvaliteterne til at blive fodboldagent? Tag testen og få svar.

1. Hvad er 30% af 13 mio. kr.?
a) Uha, jeg skal vist have fat i en lommeregner
b) Præcis 3,9 mio. kr.
c) En normal dagløn

2. Du komme gående på gågaden, og en tigger spørger om en skilling. Hvad gør du?
a) Lægger 10 kr. i hans skål
b) Lægger 5 kr. i hans skål
c) Tager 30% af, hvad han har liggende i sin skål. Den lille samfundsnasser

3. Din kone skruer charmen på og spørger, om du skal tidligt med i seng. Hvad svarer du?
a) Jow tak.
b) Jeg skal lige se nyhederne færdig, så kommer jeg
c) 50 kr. for en finger, 100 for to og 30% af en månedsløn, hvis du skal have hele omgangen

4. Hvordan ser din øjne ud?
A) 0 0
B) o o
C) € €

5. Hvem er din yndlingsfigur fra Jumbobøgerne?
a) Mickey Mouse er en rigtig god samfundsborger
b) Rip, Rap og Rup har moralen helt i top
c) Joakim von And

6. Hvilken person fra boksning ser du op til?
a) Muhammed Ali. Han havde karisma og stod ved sine meninger
b) Jørgen Gamle Hansen. Hvilken fighter!
c) Don King. What a standup guy.

7. Hvilken nationalitet er du?
a) Dansker
b) Svensker
c) Skotte

8. Din bedstemor dør. Hvad tager du med til hendes begravelse?
a) En bårebuket
b) En rose
c) Et koben og en tang. Så skal de guldtænder satme nok komme ud

9. En spiller ringer til dig og siger, at han har fået en karrieretruende skade. Hvad gør du?
a) Tager straks af sted for at besøge ham
b) Sørger for at få set hans pensionsordninger igennem
c) Fordrejer min stemme, så jeg lyder som Apu fra The Simpsons, mens jeg siger ”Pizza, vi ik’ bring ud i dag”

10. Din far hedder Ivan Benes. Hvad hedder du?
a) Jørgen Benes
b) Bent Benes
c) Ivan Marko Benes (hvor patetisk)

11. Hvor meget ved du om fodbold?
a) Jeg går op i det, men er ikke fanatisk
b) Jeg kan nævne alle danske mestre fra 1980 og frem
c) Fodhvad?

12. Hvor mange tunger har du?
a) 1
b) 1
c) 2

13. Hvad er dit yndlingsdyr?
a) En hund. Den er så trofast
b) En kat. Jeg kan godt li’ at dyr er selvstændige
c) Skal man vælge en, når nu man både har en grib og en hyæne derhjemme?

14. Har du nogensinde bestukket formanden, direktøren, ejeren, træneren, pølsesælgeren og tre spillere fra samme klub?
a) Nej
b) Nej
c) Ja

15. Du sælger en spiller til Real Madrid, men er lidt utryg ved at tage derned pga. af den store mediebevågenhed. Hvem tager du med som støtte?
a) En spansk tolk
b) Min kone
c) Stig Tøfting

Flest a’er: Hey Gandhi! Jeg troede, du var død?!?
Flest b’er: Du besidder hverken evner eller talent til agentverden. Og så lader det til, at du oven i købet er en flink fyr.
Flest c’er: Til lykke, Rune Hauge, dit griske, griske, griske, griske svin. Du har alle de evner, der skal bruges for at slå til i den internationale agentverden. Du er arrogant, har psykopatiske træk, mangler enhver form for medlidenhed og forstår at klynke på det rigtige tidspunkt. Dit griske svin.