tirsdag, august 22, 2006

Bibelen - snork hvor kedelig

Hvad fanden er det for en opstandelse, der er med den der Bibel? Jeg fatter simpelthen ikke, at sådan en bog har kunnet starte en bevægelse, der tæller milliarder af mennesker. Specielt ikke efter, at jeg har bladret lidt i værket. Mage til lortebog skal man lede længe efter.

Det er da en ok historie, men for dælen personbeskrivelserne er til en udsmidning fra Forfatterskolen eller en offentlig eksklusion fra PEN.

Næste gang du er i kirken, og keder dig (hvilket vil sige næste gang du er i kirken), så prøv at slå op bag i salmebogen. Her er der uddrag fra de vise skrifter. Prøv at finde ”Vor Herre Jesu Lidelse” under noget shit om Getsemane (Matthæus 26:34).

Her udveksles et par hårde ord mellem Jesus og en af disciplene, Peter:
Jesus sagde til Peter: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange."
Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig."


OK, prøv at gætte hvor mange sider man skal frem, før Peter har hørt et fjerkræ gale et par gange, og denne en-dimensionelle parodi på en figur tre gange har sagt: ”Jesus?!? Er det ham nede fra døgneren?”

Ik’ mange sider er, hvor mange sider man skal frem. Og her er ikke noget med at fylde blot en smule spænding ind i handlingen. Det er lige på og goddamn hårdt:
69 Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren."
70 Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du siger."
71 Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth."
72 Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske."
73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: "Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også."
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke det Menneske." Og straks galede Hanen.


Det er simpelthen ikke godt nok at fyre en fornægtelse af over seks linier. Der skal kræses mere om detaljerne. Det ses tydeligt ud fra spændingskurven i Bibelen, at den er helt gal.



Nu er det ikke fordi, en-dimensionelle figurer er skidt. Enhver, der har læst en detektivroman, ved, at man kan få meget lir ud af en storrygende, whiskydrikkende, sortseende en-dimensionel Philip Marlow. Så hvorfor er det, at ham Matthæus ikke brugte et par af de simple kneb, man kender fra smudslitteraturen?

Lad mig lave et lille oplæg som den næste bibelskriver kan tage udgangspunkt i. Det er for helvede da ikke så svært:

Varmen på kontoret var uudholdelige. Jeg sad i downtown Jerusalem, og jeg sværger ved min far, at det eneste, jeg havde at give mig til, var at drikke en grappa, der var så harsk, at den ville kunne afsyre et middelstort kors på en formiddag.

Igennem den matterede glasrude i døren til mit kontor kunne jeg skimte mit cv:
resleR. F SUSEJ
vitketeD

Men jeg kunne også skimte ballade i Paradis. En silhuet dukkede frem i døren.
”Magdalene,” sagde silhuetten, da den havde åbnet den knirkende dør. ”Maria Magdalene.”
Jeg havde på fornemmelsen, at hun ville skabe stort postyr om et par tusinde år, hvor en gut ville skrive en tju-bang-roman om, at jeg kom til at lave et barn på denne kvinde. Ikke at jeg i dette øjeblik tænkte meget over det. Det er svært at tænke, når det meste af blodet har forladt det øverste hoved til fordel for det nederste.