torsdag, april 27, 2006

De smasker i telefonen

Har den der politiske korrekthed ikke taget overhånd?

Specielt store firmaer har besluttet sig for, at ingen etnisk udfordret gruppe i dette samfund må sidde tilbage med tanken om, at Konglomerat Verdensfirma ikke værdsætter deres følelser, arbejds- og købekraft.

Igennem længere tid har TDC praktiseret, at der altid skal være en asiat og en mørklødet med i deres reklamer, og fred være med det. Sådan skal det være.

Men det var fanme Post Danmark (og min sure kammerat, Krusell), der fik mig til tastaturet.

I den reklame de netop nu kører på tv, ser man en eller anden idiotisk pakkersorteringspige stå og prale med ”at de bringer shit ud i morgen, og om du og jeg skal have noget med?”

Ved siden af står en pige (ja, hun er sort) og siger – på hvad jeg formoder er tegnsprog - det samme som den blege pakkersorteringspige.

Til sidst kommer der et telefonnummer, man kan ringe til.

Hvordan satan har Post Danmark regnet med, at døve skal ringe op til dem med en ordre? Kan Post Danmark-ansatte forstå den der smaskelyd, der af en eller anden grund altid følger med tegnsprog?

Døv: Smask smask smask.
PD-ansat: En brevbombe med til Christiansborg, siger du. Skal den være rekommanderet?

Og når vi nu er i gang med at tilfredsstille de politisk korrekte følelser, hvad så med grønlænderne? Hvorfor er de aldrig med i reklamerne? Skal det fortolkes sådan, at grønlænderne – på grund af det lidt pudsige udseende – går i samme gruppe som asiaterne?

Det er sgu for meget af det gode, det der PC.

(Ja, jeg ved godt, der er noget, der hedder Døvetelefonen, men det har sgu taget overhånd, så rend mig).

P.S
Hvis man endelig skal lære tegnsprog, er der kun et tegn, der virkelig rykker: The shocker

Two in the baby maker, one in the brownie baker

lørdag, april 22, 2006

Du er fra Harlev, ikke Harlem

For satan hvor ser de der forstadsunger åndssvage ud. Jeg tænker på de tosser, der klæder sig i det vildeste hiphop-tøj, med saggy pants, bandanna om håret og det ene bukseben trukket op til omkring knæet.

Hvad fanden skal det lige til for?



Som ham gutten jeg så nede i Bruuns Galleri. Han var ligeså bleg som alle os andre, men det kompenserede han for ved at have sådan et tyndt skæg, der tegnede en tuschlinie fra det ene øre til det andet. På knolden havde han sådan en golfskygge-kasket, selvom solen på det tidspunkt ikke havde lagt sine varme fingre på Danmark i over syv måneder. Dertil dynejakke og bukser som bogstaveligt talt var krøbet ned under hans sko.

Og han er blot en blandt mange. Samme dag så jeg en gut med nogenlunde samme outfit, hvor kronen på værket var en halskæde med Mercedeskølerfigur, der vil have fået selv de fedest direktører fra Risskov til at vende sig om i misundelse.

Men for fanden da osse. I bor sgu i Århus. I har aldrig været i USA, og det tætteste I kommer på en drive-by-shooting er, hvis en taxichaufføre smider et cigaretskod ud af vinduet sådan, at det rammer jeres lille, stupide BMX-cykel.

Fat det nu. Selvom at der kun er et bogstav til forskel mellem Harlev og Harlem, så bliver I ved med at komme fra et vatindpakket, middelklassehjem uden reelle problemer.

onsdag, april 12, 2006

Hun har tørklæde på. UHA!

Det komme næppe som nogen overraskelse, at DR2's ansættelse af en muslimsk, kvindelig studievært med tørklæde fik en masse idioter op af den kagekrummede, kaffeplettede og sikkert røvformede lænestol hjemme i stuen.

Hele miseren handler om Asmaa Abdol-Hamid.



Hun er af DR2 blevet ansat til at styre et debatprogram, sammen med en leverpostejfarvet dansker, Adam Holm. Men da hun i programmet bærer tørklæde, har dette naturligvis (vi er jo i Danmark) medført en underskriftsindsamling. 500 danskere har forladt haveforeningen for at skrive under på, at den slags galimatias skal stoppes.

Min overraskelse består i, at det er en forening, der kalder sig Kvinder for Frihed, der står bag indsamlingen:
Kvinder for Frihed tager skarpt afstand fra valg af studievært Asma Abdul Hamid (som de bogstavbesværede frihedskvinder insisterer på at kalde hende) herunder dennes eksponering af et synligt, fanatisk religiøst symbol.

Hvordan helvede harmonerer sådan en forening med et navn, der leder tankerne hen på støtte til kvinder i en udsat position?

Asmaa Abdol-Hamid er 24 år og opvokset i Vollsmose. Og alligevel har hun brudt den onde cirkel, som mange muslimske kvinder befinder sig i. Hun er nemlig uddannet socialrådgiver, beboerformand i Vollsmose og medlem af Enhedslisten. Hun burde fanme være æresmedlem af Kvinder for Frihed.

Jeg tror, jeg vil melde mig ind i Kvinder for Frihed. Til næste generalforsamling vil jeg rejse mig (iført wife beater-undertrøje med ketchupklatter) og foreslå, at foreningen ændrer navn til "Kvinder for Frihed... som vi ser den".

fredag, april 07, 2006

Charme, Sunsilk og lækker hår

Alle kan have en "bad hair day". For mig har den dag varet hele livet.

Når jeg har barberet det helt i bund, ligner min knold en efterårshærget mark, med pissedybe plovfurer. Er det sådan lidt midt imellem i længde, står det ud til alle sider, og hvis der er langt (+5 cm), mener min far, at jeg er en forbandet hippie.

Så da jeg så denne reklame i et busskur, blev jeg helt varm om hjertet. Her var svaret på alle min hårproblemer. Sun-bloody-silk med reflekser (eller Lebendiges Blond, som det hedder på tysk).




"Fremhæver intensiteten i dit hår." Det tror jeg ikke, at min libanesiske frisør bliver glad for, da han altid mumler noget med "forbandede kraftige hår", når jeg besøger ham.

Nåh, men da jeg stod i Føtex for at købe Sun-shampoo-der-også-virker-til-kønsbehåringen-silk, kom første problem. Der var fanme tre forskellige typer, og ingen af dem var til mit lortehår. Blond, brun og rødt. HAAAALLOOOOO! En ret stor del af den danske befolkning har leverpostejfarvet hår. Hvad med os?

Jeg valgte blond, da jeg vist nok var noget lysere som knajt.



Så tog jeg hjem og fik taget nedenstående billede, hvor man tydeligt kan se, at der er noget helt galt med mit hår. Uinteressant, dødt, kedeligt, funktionæragtig og i det hele taget noget, der ikke ser godt ud på et dansegulv.



Derefter var det bare at vente. Der stod ikke noget på flasken om, hvor længe man skulle bruge vidundermidlet, så i princippet skulle det virke allerede næste dag. Men som den venlige forbruger jeg er, valgte jeg at give folkene fra Sun-oh-my-gosh-what-hair-silk en chance og ventede to uger, før jeg tog endnu et billede.



Som man kan se, har Sun-mit-hår-er-mere-lækker-end-dit-silk givet mit hår mere vitalitet. Det har fremhævet de lyse lokker (hedder Päästä vaaleutesi valloilleen på finsk) og med min nyvundne selvtillid, har jeg søgt job som model hos Sun-ingen-måne-her-silk.

Så hold øje med busskurene i fremtiden. En dag dukker jeg måske op på reklamesøjlerne.