fredag, juli 28, 2006

Mormor er pisse ligeglad

For satan der bliver lavet mange sange, hvor teksterne er det værste lort, der overhovedet findes. Det er som om, man kan slippe af sted med alt, hvis man bare kan finde ud af at skrive en god sang. Så op i røven med teksten. Hvis nogen af nedenstående skulle leve af at skrive digte, ville de være døde af sult for længst.

Marie Key Band - Mormor

Først og fremmest: Der står 200.000 steder på dette lortebands hjemmeside, at Key udtales [’kæj]. Men ingen steder hvorfor. RØVHULLER!

Nåmmen denne fænomenale københavnske kvartet har skrevet et nummer, som DRs karrierekanon synes er fantastisk. Melodien er da også ganske ferm, men hvad fanden er det for noget med en ring og mormor?
Marie for helvede. Din mormor er pissehamrende ligeglad med dit seksualliv, dit anoreksiproblem og hvem helvede, der gider købe ringe til dig. Din mormor går mere op i prisen på kattemad, Richard Ragnvalds nye frisure og Dansk Folkepartis skræmmebillede af de millioner af muslimer, der invaderer Danmark i morgen. Skriv en sang om det.

Mormor har lige været på besøg
Hun spurgte til ringen på min finger
Hvem er dog denne unge mand
der har sat ringen på din hånd

Skal mormor ud og se på gaver
Skal mormor ud og handle ind
Du ved at mormor hun elsker
to unge mennesker kind mod kind

Men søde mormor jeg er ked af
at måtte skuffe dig igen
Men denne ring på min finger
den har jeg købt i Magasin

Man får satme lyst til at tage sit eget liv, når DR udnævner sådan nogle demente knaldperler til at være med i en karrierekanon.



---

Lou Reed - Satellite of love

Selv en mester kan sgu fejle. Men når man er fra en æra, hvor LSD står for Lou’s Standard Dinner, så må man bære over med ham og rimet med mars og cars. For helvede da osse, man skal tage mange stoffer for at komme på et vers om, at ”Mars” snart bliver fyldt med ”parking cars”. Med mindre det er satellitten, der bliver fyldt med biler, hvilket heller ikke giver mening. BØVS.

Satellites gone
Up to the skies
Thing like that drive me
Out of my mind

I watched it for a little while
I like to watch things on tv

Satellite of love
Satellite of love
Satellite of love
Satellite of

Satellites gone
Way up to mars
Soon it will be filled
With parking cars

---

Neil Young - A man needs a maid

Nu vi er ved stjerner uden hjerner, så lur lige Neil Youngs hyldest til kvinden. OK, sangen er fra 70’erne, hvor de fleste kvinder rendte rundt med røde strømper og fritsvævende patter, så man kan måske godt se, hvor han har fået inspirationen fra. Men alligevel...

I was thinking that maybe I’d get a maid
Find a place nearby for her to stay.
Just someone to keep my house clean,
Fix my meals and go away.

---

Meat Loaf - I’d do anything for love

HØR HER DIT STORE, FEDE LÆS LORT!

En hel fucking sang om at du vil gøre hvad som helst, hvad som fucking helst, for kærlighed, og så ender du ud med at sige, at du ikke vil gøre det. Hvad det er, du ikke vil, finder vi aldrig ud af.

Og så er det endda verdens længste tekst. Man skulle fanme da tro, at der et eller andet sted i den langgaber skulle være plads til at skrive, hvad helvede det er, du ikke vil, dit farsbrød.

As long as the planets are turning, as long as the stars are burning
As long as your dreams are coming true, you better believe it
That i would do anything for love, and i'll be there til the final act
I would do anything for love, and i'll take a vow and seal a pact
But i'll never forgive myself if we don't go all the way tonight
And i would do anything for love, oh i would do anything for love
Oh i would do anything for love, but i won't do that, no i won't do that

---

Oberst - Dansesangen

Endnu et ”hit” fra DR’s karrierekanon, som må gå ud på at finde bands med tekster skrevet af toårige sinker.

Noget af det sjovest ved Oberst er, at de på deres hjemmeside skriver (og jeg citerer):
Oberst er hård rock for stramme slipseknuder, førstegangs-campister, og folk der skubber til indkøbskurven med foden når de står i kø i supermarkedet.

(Hvis Obersten læser med, så mangler der et komma mellem ”foden” og ”når”. Få det rettet. JETZT!)

Derfor beriger Oberst os med en dansesang, som får Macarena til at fremstå som århundredets største lyriske præstation:

Først skal vi have drengene frem og bukke
Og tilbage
Og så pigerne frem og neje
Og tilbage
Og så går vi til højre, kom alle sammen
Og tilbage
Og så den anden vej, til venstre
Og tilbage


---
Gnags - Mr. Swing King

Formel for denne tekst: tag 100 forskellige ord og sæt dem tilfældigt sammen.
Den gennemsnitlige sofagrøntsag af en dansker er sgu ligeglad med, hvad du synger. Bare melodien er simpel, og teksten kan synges efter 12 store fadøl på Grøn Koncert.

Fryden når vi ride ride ranke
Oppe på loftet af møllerens hus
Vi fløj til himlen og faldt ned
I et hul med sus
Fløj igennem luften på en sommerdag
Karruselkongen, Mr. Swing King
Daddy stod i midten og huskede
Alt det fra dengang han selv var dreng


---

Metallica - Master of puppets

Egentlig en ganske god tekst hvor en kunstner endelig indrømmer, at narko er vejen til det fede liv. Men James Hetfield, der har skrevet teksten, må have blundet i en rus af rohypnol og peyote mellem de to nedenstående linier.

Hell is worth all that, natural habitat
just a rhyme without a reason

Da han så vågnede op, tænkte han: ”Hvad satan går den tekst egentlig ud på? Nå, det er bare et rim uden mening. Videre i dagens indtag af kokain og hermesetas”

7 Comments:

Blogger perletand savlede ned ad skjorten og sagde:

Som Göbbels saå smukt udtrykte det engang tilbage i 1930'erne:
!Peter AG muss sterben, damit Deutschland leben kann!"

tirsdag, august 01, 2006  
Anonymous Britta savlede ned ad skjorten og sagde:

Hold da fast, du burde nok tale med nogen om din sindstilstand, hvis du har så stort behov for at lukke l... ud. Er sq bekymret for dig.

lørdag, januar 12, 2008  
Blogger bendejo savlede ned ad skjorten og sagde:

Min sindstilstand?

Den er der sgu ikke noget i vejen med! HØRER DU. INTET I VEJEN. IT'S ALIVE, ALIIIIIIVEEEEEE.

ARRRRRRGHHHHHHHHH!

gisp.

Forresten så hader jeg helt vildt, når nogen skriver sq. Kan du ikke finde ud af at bande, bette ven?

Prøv at sige pik. Bare sådan for dig selv, når ingen hører det. Kom så... giv os et lille "pik".

lørdag, januar 12, 2008  
Anonymous Anonym savlede ned ad skjorten og sagde:

Meat loaf, I wont do that.
Helt ærligt. hvis du vil vide hvad han ikke vil gøre, kan du da bare lytte til teksten! Han synger jo hvad han ikke vil gøre! åben dine øjne og ører fister!

onsdag, marts 12, 2008  
Blogger bendejo savlede ned ad skjorten og sagde:

Jeg nægter at læse den tekst en gang til for at finde ud af, at jeg har ret, og at jeg er dig 100% mental overlegen.

FISTER. Jamen for helvede. Det er ikke engang et bandeord.

torsdag, marts 13, 2008  
Anonymous Anonym savlede ned ad skjorten og sagde:

Jamen det er da helt okay at alle du svarer på den måde. Det er jo det der er dit kendemærke (det er vel derfor du har skrevet hvad dit navn betyder). Alle ved at dine svar er negative og fyldt med bandeord. og alligvel skriver de. Så jeg tror egentlig ikke at din "mentale overlegenhed" rører folk ret meget. det er bare dejligt at kunne give dig nogle hints om de ting du ikke selv kan finde ud af. men nu skal jeg forklare dig hvad han ikke vil gøre. pigen synger på et tidspunkt: After a while you'll forget everything
It was a brief interlude
And a midsummer night's fling
And you'll see that it's time to move on

og

Sooner or later you'll be screwing around.

og han synger derefter "I wont do that."

Så han vil altså ikke svigte hende og være hende utro for at få kærlighed for andre!

mysterie opklaret.

fredag, marts 14, 2008  
Blogger bendejo savlede ned ad skjorten og sagde:

Nu kunne jeg jo gi' dig en undskyld, kære onanyme ven.

But I won't do that.

fredag, marts 14, 2008  

Send en kommentar

<< Home