torsdag, juni 15, 2006

Gu' falder de fly sgu da ikke ned!

Det er simpelthen løgn. Noget som alle flyselskaber bilder os ind, sådan at de griske svin kan tjene på, at man bruger deres flytelefon.

Ja, jeg snakker om den der latterlige regel, der siger, at man skal slukke for sin mobiltelefon, før flyet går i luften. Og jeg mener at have klare beviser for min påstand.

Den anden dag var jeg ude at flyve med det ungarske selskab Malev (don’t ask), og ud over at servere verdens dårligste sandwichs under turen kunne man læse nedenstående i flybrochuren.



Under punkt 1 kan man læse om alle de ting, der kan få lortet til at falde ned.

Punkt 2 er så listen over, hvad man gerne må tænde af elektriske apparater. Lur f.eks. at det er tilladt at tænde for sin bærbare computer.

Sidste jeg tjekkede bærbare pc’ere, var de alle udstyret med trådløst netværk. Og hvad laver sådan et fucking netværk? Nøjagtig det samme som en mobiltelefon. Det går ud og søger efter et netværk, det kan begynde at kommunikere med. Så hvad fanden er forskellen, spør jeg bare ud i cyberspace?

Nåmmen noget andet og langt mere sjovt er, at der står, at man ikke må tage et tv med. Sikke en skam. Jeg havde eller planlagt at tage mit 26 tommer og 8.000 kilometer forlængerledning med næste gang, jeg skulle ud og rejse.

(Må jeg her indskyde, at et tv kun modtager signaler og aldrig sender. Uha det er farligt sådan et tv, I griske, griske, griske svin!)

Men jeg kan godt forstå, hvorfor man ikke må tage et tv og 8.000 km forlængerledning med i et fly, efter jeg faldt over nedenstående stump film.



Gad vide hvordan det vil se ud, hvis man røg over på en pornokanal, mens man hang deroppe, tæt på alle jeres guder?



Noget helt andet og langt mere brugbart, som også stod i flybrochuren, er dette:



Næste gang jeg skal ud at flyve, vil jeg, når jeg bestiller billet, skrive i bemærkningsfeltet, at de skal have seks kolde elefantøl klar, til når jeg kommer ombord. Sådan en mulighed vil jeg ikke lade min næse gå forbi.

1 Comments:

Blogger perletand savlede ned ad skjorten og sagde:

Mmmm, alkohol i stor højde...

fredag, juni 16, 2006  

Send en kommentar

<< Home