Så sandt som det er sagt

I dagens udgave af Politiken har Henrik Nordbrandt skrevet et essay, om at Julemanden er en engel. Ganske interessant. Han får også lige klemt dette ud mellem sidebenene:

Der er næppe mange blandt os, der ville låne penge ud eller investere i aktiemarkedet på et ligeså usikkert grundlag, som det, den kristne tro er funderet på. Hvis Gud skulle bevise Jesu, eller for den sags skyld sin egen eksistens ved en almindelig vesterlandsk domstol, ville han, såfremt han var udelukket fra at bruge torden og lynild, tryllestave eller andre Harry Potter-metoder, men kun havde det samme bevismateriale til rådighed, som det, hans jordiske medarbejdere benytter sig af, helt sikkert tabe sagen.
(Politiken, 24. dec. 2005)

Glædelig jul

Den onde kiks

Det er fedt, når producenter prøver at sende beskeder til ens underbevidsthed. Når man i biografen pludselig får lyst til en Coca-Cola eller en Mars.

Lidt overraskende er det dog, at Tuc-kiksen prøver at sende besked om, at man skal hoppe ud fra en bro.



Gad vide, hvad man kunne få ud af sådan en kiks, hvis man kunne braille?

Han kan skrive med min røv

Nøjh, jeg synes, det er irriterende, når sportsjournalister og -udøvere finder på nye udtryk.

F.eks. er der kommet et nyt udtryk for at skrive under på en kontrakt. Det hedder åbenbart "at skrive med". Som i:
Keane skriver med Madrid i dag.

Hvad helvede er det for noget kaudervælsk? Hvis Roy Keane skriver med Madrid i dag, så får han satans travlt, for der bor omkring 4 mio. mennesker i byen.

Hvad er der galt med at skrive "Keane skriver kontrakt med Real Madrid i dag"?

Det er noget slinger.