tirsdag, juni 28, 2005

Tjen penge hurtigt: opdatering

Scoren er nu 530 kr i indsats og 512,40 kr tilbage.

Se Tjen penge hurtigt for forhistorie.

Favoritværdigheden i Wimbledon er for nedadgående, da alle tabersvinene er ved at blive slået ud, så måske når jeg ikke de 750 kr., inden tennistosserne er færdige.

søndag, juni 26, 2005

Æblearbejderne er nogle idioter

Er alle sæderne i Apple's QuickTime-afdeling besat af idioter?

Når min edb skal vise visse former for QuickTime-videoer, kommer denne fantastiske dialogboks frem.



Tak fordi I gider informere mig om det. Idioter.

fredag, juni 24, 2005

Tjen penge hurtigt

Normal vil sådan en overskrift være forbundet med en satans masse risiko og i bedste fald, at man skal pantsætte sin bil.

Men her er en lille fidus (som mange før mig sikkert har udnyttet), der ret hurtigt tjener 2-300 kr ind på kontoen.

Jeg har oprettet en spillekonto hos expekt.com. De giver 250 kr., hvis man mindst sætter samme beløb ind.

"Problemet" er, at man skal spille de 250 kr. tre gange, før man kan trække dem ud igen.

Min fidus, som jeg nu har udført i praksis, er at spille pengene på "sikre" kampe.

Jeg ved ikke en skid om tennis, men har i denne uge under Wimbledon blindt spillet 10 kr. på favoritterne, i alt 310 kr. Det har givet 297,50 kr retur.

Når Wimbledon er overstået skulle jeg gerne have været igennem de 3*250 kr, og endda med cirka 220 kr i "overskud".

lørdag, juni 11, 2005

Tænk sig, at det kan lade sig gøre

Den anden dag oplevede jeg noget, der ikke burde have været en øjenåbner, men var det alligevel.

To piger steg på bussen fra Rådhuspladsen i Århus ud mod Brabrand. De havde tydeligvis mødt hinanden kort tid inden, da diskussionen handlede om, hvorvidt den lyshårede havde taget den rigtige bus. Den lyshårede pige (ca. 25 år gammel) talte med udpræget københavnsk dialekt, mens den anden ikke havde en dialekt. Hun havde en umiskendelig udenlansk accent.

Og hvorfor var det så specielt? Jo, hende med udenlandsk accent var, formoder jeg, andengenerationsindvandrer, og hendes tro havde påbudt hende at bære en burka, hvor kun ansigtet kunne ses.

De sad ved siden af hinanden hele vejen til Brabrand, indtil den lyshårede stod af, og de talte endda hele vejen.

Tænk sig, at det kan lade sig gøre! Og tænk sig, at det skulle være et specielt syn.


(det bedste billede min telefon kan klare)


P.S Dragten hedder vist nok kun en burka, hvis den dækker ansigtet, men jeg kender ikke det rette ord.

P.P.S Min kammerat Henrik mener, det hedder en Chador

torsdag, juni 02, 2005

Tøjekspedienter er nogle idioter

Er der noget værre end at købe tøj?
Ekspedienterne er satme så uduelige, at man får lyst til at gå nøgen. Allerede før man har sat sine ben i butikken, kommer de smarte ekspedienter hen og afleverer standardkommentaren "bare sig til, hvis der er noget, jeg kan hjælpe med."
Hvad helvede regner de deres kunder for?
Jeg kender ikke nogen, der har forladt en butik, fordi de ikke kunne finde ud af at kalde på en tøjpusher. Jeg får fanme lyst til at sætte mig på gulvet, pisse en smule i bukserne, hive mig i håret, mens jeg laver en høj, irriterende lyd, der skræmmer de andre kunder. Aaaaaaaaaaa. Og når ekspedienten så kommer hen og spørger, hvad der er i vejen, vil jeg sige, at jeg ikke kunne finde et par bukser i størrelse 72.

Hvad der også er irriterende ved tøjhandel, er de der butikker, der sælger kluns til både mænd og kvinder. Dem tør jeg ikke komme i. Mit værste mareridt er at komme op til disken med en trøje og spørge, om de har den i min størrelse, hvorefter den 18-årige ekspedienttøs kigger på mig med et nedværdigende blik og spørger, om min kone er lige så stor som mig.

Heldigvis er Regent, der sælger tøj til sådan nogle gamle røvhuller som mig, ikke gået over til at sælger til kvinder endnu. Ahem.

Apropos 18-årige ekspedienttøser, så har jeg sgu svært ved at tro dem, hvis jeg spørger dem om trøjen passer til mine bukser. Har I nogensinde været ude for at de har sagt nej? Og når man står foran spejlet (som de forhekser med noget skønhedseleksir), ser det jo meget godt ud. Ølvommen er væk. Den vigende hårgrænse er veget i den rigtige retning, og man ligner Tom fucking Cruise. Når man så skal i byen, er man så grim, at en præoperation Pia Christmas Møller vil vige tilbage i afsky, hvis man dristede sig til at tiltale hende. Ikke at jeg ved, hvad jeg skulle spørge hende om.