Det ligegyldige Venstre

Hver morgen har jeg omkring 3 km på cykel ad ringvejen i Århus. 3 km hvor der er rigtig god tid til at studere valgplakaterne af de opstillede til kommunevalget.

Min opmærksomhed fangede først, at plakaterne bliver revet ned med mellemrum. De røde lejesvende tager på togt om aftenen, og dagen efter må jeg køre over plakater af konservative jakkesæt, og venstrefolk der prøver at se menneskelige ud.

Dagen efter får Nicolai Wammen dækaftryk i panden, når den håbefulde ungdom fra højrefløjen har gjort gengæld.

Der er dog et enkelt parti, der kan få lov at hænge i fred. Det radikale Venstres cafe latte drenge og piger er der ingen, der gider bruge tid på at kaste til jorden.

En gang imellem får de endda gennem flere dage lov til at være de eneste på lygtepælene.

Jeg ved ikke, om det siger mest om De radikale Venstre eller om "hærværksmagerne". Men kedeligt må det sgu da være, at være så ligegyldig at selv den mest revolutionære venstreorienterede ikke gider bruge 2 sekunder på at snitte ens valgplakat ned, når ungdomsbøllen alligevel er kravlet til vejrs.