tirsdag, oktober 25, 2005

Ambassadevås

Det er da løwn, tænkte jeg første gang, jeg hørte om, at flere tegnere havde meldt fra til en bog, hvor de var blevet bedt om at illustrerer profeten Muhammed.

Så blev jeg ellers belært om, at det ifølge islamisk tro er forbudt at vise Muhammeds ansigt, hvilket Jyllands-Posten åbenbart opfattede som en åben invitation. Som bekendt gav det en del skvulp i andedammen, og mon ikke JP et par gange har ønsket, at de skrev endnu en artikel om P1 eller Folkeskolens forfald i stedet for at bringe de kompromitterende tegninger?

Men nu har de så valgt at gøre det, og jeg har ærligt talt svært ved at forstå, hvorfor 3.500 muslimer dukker op på rådhuspladsen for at protestere over den slags. Den normale danske reaktion plejer at være at sige sit abonnement op. Det gjorde jeg f.eks. sidst, Århus Stiftstidende blev ved med blæse små historier om AGF op til noget, der lignede skibskatastrofer, hærværk og pludselig død.

Men fred være med det. Hvis man har lyst til at bruge tiden på at slå på bongotromme for fred eller demonstrere mod en dansk avis, så skal man sgu have lov til det.

Der hvor kæden hoppede af var, da ni ambassader i Danmark officielt sendte en protest til Anders Fogh. Da skulle vores kære statsminister have indkaldt ambassadørerne til en lille komsammen på Marienborg. Han skulle have lukket dem inde i et rum, givet dem en kopi af Hal Kochs ”Hvad er demokrati” og først lukket dem ud, når de havde fattet essensens af Kochs 50 år gamle kongstanker.

Havde de seriøst troet, at Fogh ville indkalde chefredaktør Juste til en kammeratlig samtale, som ville udmunde i en offentlig undskyldning? Halli-hallo-halløjsa. Præcis hvilken del af ordet ”ytringsfrihed” er det I ikke forstår?

Hele debatten gav mig en ubændig lyst til at tegne Muhammed.