tirsdag, september 27, 2005

Skrid ud af min postkasse, Peter Gæmelke

Jeg har skiftet webhotel, hvilket har givet et par overraskelser. På et tidspunkt oprettede jeg en email-adresse hos det forrige webhotel. Jeg havde brug for nyhedsbreve, der kunne inspirere til forbrugshistorier, og derfor tilmeldte jeg mig vidt og bredt med adressen forbrug@bendejo.dk

Da jeg skiftede hotel, glemte jeg at oprette den email-adresse, hvilket betyder, at al mail til forbrug@bendejo.dk bliver forwardet til min rigtige adresse. Men nu har jeg ikke brug for forbrug@bendejo.dk mere, og derfor ville jeg blot framelde mig nyhedsbrevene, når de kom i kassen.



Strategien har virket fint på nær med Landbrugsrådet. Jeg har gjort alt for at blive frameldt deres nyheder om svins velfærd, og hvilken velsignelse det er at smøre sine nosser ind i solsikkeolie.

Først skrev jeg:
Hej

Jeg har prøvet at afmelde jeres nyhedsbrev flere gange, men jeg modtager det stadig. Jeg klikker også på det bekræftelses link, der bliver sendt med.

Min tilmeldte adresse er: forbrug@bendejo.dk

Mvh
Thomas

Så prøvede jeg med:

Vi prøver lige en gang til.

Jeg kan ikke melde mig fra denne mailliste. Jeg har gjort alt, hvad jeg skal. Været inde på jeres hjemmeside. Opdateret min profil. Fået tilsendte en bekræftelsesmail. Har bekræftet efter alle kunstens regler.

Please, please, be' be' tag mig af denne mailliste.

Ellers begynder det at nærme sig den slags spam, der bliver meldt til forbrug.dk

Mvh (stadig)
Thomas


Den mail har de heller ikke reageret på. Så nu har jeg meldt Landbrugsrådet til forbrugerombudsmanden for at spamme mig. Samtidig har jeg oprettet forbrug@bendejo.dk på hos mit nye webhotel. Al post, der ankommer til denne adresse, bliver nu forwardet til Landbrugsrådet. Spam the spammer.

Så for sidste gang:
Peter Gæmelke. Få fingeren ud af ko-røven, stop med at sodomisere grise og se at få min fucking email-adresse frameldt dit idiotiske nyhedsbrev.