Alkymisten
Købt af over 30 mio. mennesker i 150 landeSådan en salgstale er der på forsiden af bogen "Alkymisten" af Paulo Coelho. Nederst har Madonna udtalt sig om bogen, og det skulle nok have vakt min mistro, at hun var en af de 30 mio.
Nåmen det er en bog, der handler om en lille dreng, der drager ud for at finde en skat, der af uvisse grunde findes ved pyramiderne i Ægypten. På sin vej møder han en forfærdelig masse mennesker, der strør om sig med små guldkorn om livet. F.eks. kameldriveren der siger:
Jeg lever hverken i fortiden eller i fremtiden. For mig er der kun nutid, og det er den der interesserer mig. Hvis man hele tiden lever i nuet, vil man være lykkelig.(oversætterens kommatering)
Hvis du er interesseret i østerlandske fortune cookies pakket ind i Indiana Jones (uden action), så er bogen lige noget for dig.
Hvis ikke så går jeg nu i gang med at læse "Red Army General" af Tony O'Neill. En hooligan bog om Manchester Uniteds frygtede hooliganhær, The Red Army, der ofte talte op mod 10.000 i 80'erne.
Modtag en mail ved hver opdatering.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home