29. januar 2009

 

Følg forsøget i et regneark

Så har jeg oprettet et regneark, som jeg vil opdatere.

http://spreadsheets.google.com/ccc?key=pDWt5gGnK2HwPeqlb5id7Yw

27. januar 2009

 

To slag i ansigtet

Bruger kontaktlinser hos Synoptik, hvor jeg dermed er at betragte som en kunde.

Det er månedslinser, som kræver rensevæske. Jeg købte tre til en samlet værdi af 147 kr, men der var ikke noget at hente, selvom at jeg smed "heller ikke selvom jeg er kunde her?"-argumentet på bordet.

Skuffende.

Senere var jeg inde ved en boghandel for at købe to tegneserier (Arne And - læs dem), som fanme kostede 148 kr. pr. stk.


Jeg prøvede til, gjorde jeg, men der var ikke noget at komme efter.

Hende, der solgte mig Verdens Dyreste Tegneserier, mente, at kvaliteten af selve "bogen" var så god, at den var alle 148 kr værd.

En lærestreg er, at begge ekspedienter var unge piger, som helt sikkert ikke havde autorisation til at gå ned i pris.

Det faktum skal der arbejdes med.

Resultat:
443 kr - 0 kr = 443 kr = 0%

24. januar 2009

 

Små skidt i små sko

Jeg har tvillinger.

Og en af dem manglede hjemmesko.



Når man har tvillinger, er kodeordet for en god gang prutning "tvillingerabat". Min kone nåede at nævne ordet, som gav 10%.

Næste skridt i brugen af ordet "tvillingerabat" må være at presse prisen en anelse mere.

Resultat:
200 - 20 kr = 180 kr = 10%

15. januar 2009

 

Poloer med lidt rabat

Jeg fik en trøje i julegave, som skulle byttes. Manglede egentlig også et par polo, så jeg prøvede to stk. som var sat ned fra 700 til 500.
Og trøjen kostede 700.



Mig: Hvis jeg køber to poloer, så er der vel rabat?
Sælger: Der er allerede rabat.
Mig: Ja, men hvad gi'r du i rabat?
Sælger: Du kan få begge for 400 kr.
Mig: Hvad med trøjen?
Sælger: Nix.

Hmm... ikke meget i rabat, men alligevel, så fik jeg endelig presset noget ned, som var nedsat i forvejen. En god lærestreg.

Resultat:

1.300 - 100 = 1.200 = 7,7%

10. januar 2009

 

Den første sejr

I forrige indlæg skrev jeg om et tv, og sådan et skal jo forkæles med digital-tilslutning.

Jeg hører under Stofa, og det betyder en Zaptor-boks til 995 kr.

Nu er det sådan, at Stofa har plaget mig i flere år om at gå over til Zaptor i stedet for det gamle analoge lort, som jeg havde, så de har sendt breve med tilbud i lange baner.

I et af de tilbud stod der, at man kunne få en Zaptor-boks til 695 kr. Det var vist nok, hvis man også bestilte noget film på nettet, men det var ikke understreget godt nok, så da jeg havde bestilt Zaptor-boksen, ringede jeg til Stofas regnskabsafdeling og sagde, at jeg ikke kunne forstå, at jeg skulle betale 995, når jeg nu stod med et brev i hånden, hvorpå der stod, at sådan en svend koster 695 kr.

Det kunne regnskabsgutten fra Stofa overhovedet ikke finde nogen steder.
Så jeg læste brevet op for ham.

Regnskabsgut: "Kan du ikke faxe brevet til mig?"
Mig: "Nej, det må du da selv have liggende."
Regnskabsgut: "Jeg ringer tilbage om 5 minutter".
<30 minutter senere>
Regnskabsgut: "Jeg kan ikke finde det brev."
Mig: "Nåh"
Regnskabsgut: "Det må være noget, vores marketingsafdeling har lavet."
Mig: "Nåh"
Regnskabsgut: "Jeg gider ikke bruge mere tid på sagen."
Mig: "Nåh"
Regnskabsgut: "Du får boksen til 695."
Mig: "Tak"

Resultat:
995 - 695 = 300 kr = 30% rabat

 

Første handel - succes eller fejlslagen?

Min første afprøvning af prutte-genet foregik i en alt for stor handel, der skulle have givet flere procenter. Sådan har jeg det i hvert fald bagefter.

Mit 12 år gamle tv kunne ikke klare presset fra de moderne tider (plus at jeg var ved at være træt af en mærkelig rød plet midt på - og det var ikke noget, der kunne gå af med Ajax).

Så et nyt er anskaffet til en pris på 7.300 kr inkl kabler og et ophæng. Desværre var jeg kun klar til at prutte om prisen på ophænget, som jeg synes var alt for dyrt. 1.200 kr for et stykke metal.

Dialogen:
Mig: Det er altså meget for et stykke metal.
Sælger: Hvad havde du forestillet dig?
Mig: 800 kr.
Sælger: Vi mødes på halvvejen.
Mig: Altså 900 kr.
Sælger: Ha, ha, ok.

Ovenstående dialog vidner om to ting:
1. Jeg gik ikke hårdt nok til den.
2. Jeg betalte fuld pris for tv'et (der dog var sat ned fra 11.000 til 6.000, men det er vel stadig til forhandling?
3. Kablet må være lavet af guld, og jeg er en idiot, for det betalte jeg 600 kr for. DOH!

Resultat
7.600 - 300 = 7.300 = 3,9% besparelse

1. januar 2009

 

Kunsten at prutte om prisen

Dette eksperiment tager udgangspunkt i et nytårsfortsæt.

Egentlig hader jeg nytårsfortsætter, men dette er lidt specielt: Jeg vil i 2009 gøre mig selv bedre til at prutte om prisen.

Det er der tre grunde til:
1. For at spare penge.
2. Fordi jeg ofte forlader en forretning med en nagende mistanke om, at jeg er blevet "snydt".
3. Fordi det er interessant at se, hvor mange penge jeg kan spare på et år.

Reglerne for prutteren:
- Jeg fører regnskab for mine køb - også dem, der ikke giver succes.
- Jeg skal prutte om prisen, hver gang jeg har været i en butik (eller lignende), hvor jeg står ansigt til ansigt med en sælger.
- Jeg skal prutte om prisen, hvis den er over 200 kr. Beløb under 200 kan også komme med i regnskabet.
- Jeg prutter ikke med kassedamen i supermarkedet eller på tankstationen.

(Reglerne er indtil videre ikke revideret, men kan blive det, hvis nogle af dem bliver uhensigtsmæssige).

Regnskabet:
- Selvom jeg får pruttet en pris ned på en enkelt af f.eks. tre varer, skal den fulde pris for handlen indgå (f.eks.: jeg køber en T-shirt og et par bukser og får kun rabat på T-shirten, så indgår bukserne også i regnskabet).

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Abonner på Indlæg [Atom]