Den ideelle fodboldkamp. Set ud fra et overordnet synspunkt er den ideelle fodboldkamp, når ens hold scorer 3 point. Min erfaring er dog, at en kamp kan være ganske oprivende selvom ens hold skulle tabe. Her er en guide til ingredienser der er et must for den ideelle fodboldkamp. Faldskærmsudspringere. Som enhver fodboldtilskuer ved, skal der helst 8-10 falsskærmsudspringere til at starte en god fodboldkamp. Selve det at idioterne bliver høvlet ud over et stadion, er ikke det centrale i begivenheden. Det vigtigste i et ordentligt faldskærmsudspring er, at en af idioterne lander uden for stadion (helst på en motorvej hvis der er en i nærheden). Af andre gode landingssteder kan nævnes tribunetaget, tilskuerpladserne, pølsevognen eller kommentatorboksen, hvis man ved at Christian Andersen skulle sidde der. På Århus stadion lander de altid på Bamse, i Brøndby er det Alex Nyborg Madsen og Hans Bjerg er som en lort for spyfluer på Lyngby stadion. Mål. Mål er det vi kommer for at se. Og helst en ordentlig røvfuld af dem. Gerne en 8-7 kamp og hvis det skulle glippe må man kigge på kategoriseringen af målene. Kludemålet: dette mål er altid fantastisk, da der ikke er nogen som helst udenfor banen, der aner hver der scorede. Et kludemål er genstand for store diskussioner tilskuerne imellem, og ofte med dem der sidder foran eller bagved, som man ikke følges med. Sakssparkmålet: hvad fanden. Har vi en spiller der kan det? Langskudsmålet: langskudsmål ser man aldrig. I dansk fodbold er der ingen af tilskuerne, der regner med, at en spiller kan sparke den ind fra over 10 meters afstand, så når en udlænding en sjælden gang imellem knalder den ind fra distancen, sidder man altid og piller bussemænd. Toiletmålet: det oftest forekommende mål. Målet der falder mens man er på tønden. Toiletmålet bliver altid scoret af det hold man holder med. Jegerbaresågladmålet: ethvert mål scoret af Søren Frederiksen. Jegerbaresåligegladmålet: ethvert mål scoret af Søren Andersen. Alle mål ender altid ud med kommentarer i retningen af: "Kan du huske det mål van Basten scorede for Ølstykke mod Spvvg Unterhaching i 1962?". Af en eller anden besynderlig grund kan alle huske netop det mål. Svinske tacklinger. Hvis en kamp er kommet en smule kedeligt i gang, kan spillerne peppe den op med nogle svinske tacklinger. 3 røde kort og 7 gule kort skal der, som minimum, til for at en kamp lissom rigtig kan kaldes en mandfolke dyst. Hvis nogle af kortene er delt ud pga film eller dårlige dommerkendelser er dette blot en ekstra krydderi tilværelsen. Film. Film er uundværelig for en god kamp. Når ens eget hold filmer sig til et svinsk straffe, er film som sendt fra himlen. Hvis dommeren hopper på modstanderholdets film, er det nogenlunde ligeså nemt at fordøje som harsk nonneurin; man får det dårligt, man kaster op og til sidst føler man sig ubehersket snydt. Dårlige dommerkendelser. Der er ikke noget som dårlige dommerkendelser, der kan bringe tilskuerne fra begge sider sammen. En dårlig dommerkendelse kan være gnisten, der får en kedelig kamp i gang. Spillere, tilskuere, bolddrenge, trænere og pølsemænd står skulder ved skulder, og giver den fuld gas på kraftudtrykkene. Hvis der ikke var dårlig dommerkendelser til, ville fodbold være røvsygt. De allerbedste dårlige dommerkendelser (!) er dem, DBU på mystisk vis stempler med det store sorte OMKAMP stempel. Dette stempel må kun bruges, når Knud Erik Fisker er dommer. Muligheden for at råbe til en af spillerne, sådan at han kan høre det. Hvis man er så uheldig at få plads tæt på banen, skal man ikke fortvivle. Dette giver en enestående mulighed for at råbe uhumskheder efter modstandernes spillere. Her gælder det om at have kendskabet til modstanderholdet helt opfrisket. Hvis modstanderholdets spillere ofte kan ses i de kulørte blade (det gælder snart sagt alle FCK spillere), så er det utilgiveligt ikke at komme med den småbøvsende sviner. Muligheden for at råbe til en af de andre tilskuere, sådan at han kan høre det. Du kender det godt ikke? Der er altid en af de andre tilskuere, der sidder tæt på dig, der er pisse irriterende. Man kender svarene på alle hans åndssvage spørgsmål, man hader hans uintelligente kommentarer, og han kan hente øl på uhørt kort tid. Disse fjolser findes på alle stadions, og chancen for at du selv er en af dem, er ret stor. Råb til svinet og lad ham forstå din utilfredshed. Forfølgelse af en af modstandernes spillere. Findes der noget bedre en ukvemsord der råbes med ølrøst efter en sportsmand, der er 100 gange mere succesfuld en skiderikken, der ytre ordene? Hvis fodboldspillere vil undgå disse tilråb gælder følgende simple regler: Frisure: der er ikke noget nemmere at gå efter end en frisure. Mark Strudal hår er et eftertragtet bytte, mens rødhårede kobberhjelme (specielt hvis der er to af dem) næsten er for nemme at komme efter. En mulighed for at undgå frisure tilråb er at lave AaB finten, og kun købe folk med kort lyst hår. Modtagne tacklinger: ligegyldigt hvor hård tacklingen er gælder det om at komme op så hurtigt som muligt. Afgivne tacklinger: lad være. Kort ølkø. Til en god fodboldkamp hører som bekendt spandevis af øl. Århus stadion som jeg søndag efter søndag skuffes på, har en fantastisk evne til altid at have lange ølkøer. Til den ideelle kamp hører en kort ølkø, og vigtigt er det, at man kan se banen fra køen. For Brøndby tilskuere kan øl oversættes til metadon for bedre forståelse. Et dyr der løber over banen. Er der noget sjovere end at se en af de der tykke bodybuilder kontrollører tæske efter en hund eller en ræv? Et dyr der pisker ind over banen, bringer på samme måde som en dårlig dommerkendelse tilskuerne samme på tværs af fanskælv. Hele stadion håber på at dyret vinder over den overvægtige pølsespisende kontrollør. Pibekoncerten vil ingen ende tage når dyret fanges. Cheerleaders i pausen. Disse skabninger er jo kommet for at blive, og i starten sidder man(d) da også og bliver lidt søndags småkåd, men cheerleaders er nu mest fornøjelige, når de laver fejl. De største bifald kommer når cheerleaderne knalder hovederne sammen (faktisk ville de få større bifald, hvis der var mulighed for at se nogle patter, men det er en helt anden historie). Streakers. For at gøre en kamp til en stor oplevelse, skal der helst være en streaker. Og vi snakker om en streaker, der ikke slår genveje; der skal være masser af hud, og kønsorganerne må på ingen måde være dækkede. 95% af tilskuerene foretrækker selvfølgelig en kvindelig streaker, men da regnestykket kun giver denne oplevelse 5% chance, vil jeg gerne nøjes med en mandelig. Bare for at kunne fortælle om "begivenheden" på arbejde dagen efter. En streaker giver muligheden for at rejse sig op, strække armen ud, pege og råbe af lungernes kraft: "Ha ha ha ha, se lige hvordan han pik svinger." Den ideelle streaker undgår naturligvis kontrollørerne efter en hæsblæsende jagt, og der er stående ovationer fra alle tilskuere. Mine to bedste streaker oplevelser kommer desværre begge fra tv, men I slipper sgu ikke. Den første er fra en kamp mellem Sunderland og Manchester United. Man når lige at se en af de her super grimme engelske piger, piske inde på banen med en Sunderland hat og ikke andet (end en ordentlig dusk). Det puritanske engelske tv-selskab skynder sig at film væk (til stor irritation). De viser en masse tilskuere i samme positur, som den beskrevet ovenfor. Derefter panorerer de ud over spillerne til Barthez, der har taget bolden og, på bedste John Stampe vis, har sat sig på den, med det største smil på fjæset. Den anden er til en hjemmekamp på Sct Paulis beskedne stadion, da en mand på omkring 50 år løber ind på banen. Det fantastiske ved ham er, at han har forberedt sig hjemmefra. For det først bruger han ikke tid på at tage tøjet af, da han entrer banen. Han har allerede smidt kludene på lægterne. For det andet har han haft et solidt tag i barbermaskinen, da hans eneste behåring, er det, han har på hovedet. Vi taler altså om en 50 årig mand, solbrændt og (hold fast) veltrænet som Arnoller Schwarzenegger uden et eneste kønshår, der pisker ind på banens midte, og begynder at lave de der åndssvage bodybuilder poseringer på midterpletten. Da tyskerne jo i bund og grund er et pornofolk får tv begivenheden med fra alle vinkler. Pisse hamrende morsomt og jeg ville give min venstre testikel for at have set det live (okay det vil jeg ikke men alligevel sjovt).